Priser | Formatfoto
Priser | Formatfoto
Priser | Formatfoto
Priser | Formatfoto
Priser | Formatfoto

Gode bryllupsbilleder

starter med en god snak

 

Når I har fastsat datoen for jeres bryllup, så anbefaler jeg, at I tager kontakt til mig, for at vi kan aftale et møde, hvor vi kan snakke om de muligheder, der er med hensyn til fotografering.

 

I får mulighed for at se nogle af de bryllupsbilleder, jeg har taget. Jeg vil også anbefale, at I inden mødet har kigget på bryllupsbilleder på nettet, så I har en fornemmelse af, hvad I ønsker jer.

 

Under mødet viser jeg også gerne positurer, der egner sig til fotografering.

 

Vi aftaler, om I ønsker portrætbillederne taget udendørs eller indendørs (for eksempel i skoven, i kirken eller i studie). Hvis I ønsker jeres billeder taget udendørs, så bør vi lave en plan B i tilfælde af dårligt vejr.

 

Vi udarbejder en tidsplan for fotograferingen, hvor vi indregner køretid til og fra stedet, som skal danne rammen for jeres bryllupsportrætter, så I ikke kommer til at opleve det som et tidspres. Selve portrætfotograferingen anbefaler jeg at vi afsætter mindst én time til.

 

Jeg foretrækker at have set stedet for portrætfotograferingen inden fotograferingen, og det allerbedste er, at vi følges ad og ser stedet sammen og udveksler ideer om, hvordan fotograferingen kan forløbe.

 

Omfanget af fotografering under vielsen afhænger af præstens accept og betingelser.

 

Ud over fotografering under vielsen og bryllupsportrætterne, er der naturligvis også mulighed for fotografering under receptionen og festen. Mange ønsker også parbilleder af gæsterne eller et stort fællesbillede.

 

Den fuldendte løsning er, at jeg følger med lige fra de første forberedelser på dagen og indtil brudevalsen, så jeg kan lave billeder af alle facetterne af jeres store dag.

 

Straks efter brylluppet får I adgang til at se alle billederne. Så kan I i ro og mag beslutte jer for, hvilke billeder I ønsker videre behandlet.

Billedere leveres digitalt.

 

Se også forslag til bryllupsfotografering her.

 

Se eksempler på bryllupsfotografering her.